Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Onsdagscafé

Der inviteres på café i Sognegården et par onsdage  i foråret og i efteråret.  Arrangementerne begynder kl. 14 og slutter kl. 16. Du kan gøre brug af kirkebilen. Der serveres kaffe og kage, som betales med kr. 25 pr. deltager.

Indholdet på disse eftermiddage er foredrag, sang, musik, lysbilleder eller video. Med andre ord en onsdag eftermiddag, hvor der er tid til at snakke med dem vi kender og tid til at få lidt inspiration i ord og toner.  Se arrangementerne på hjemmesidens kalender eller læs om caferne i Kirkebladet.

ONSDAGSCAFÈ 9. MARTS KL 14 - 16 Menneske på godt og ondt ved Agnethe S. Sørensen
Vi udstikker domme over egne og andres handlinger hver dag. Vi kan slet ikke lade være, men hvorfra har vi det moralske kompas? Hvilket grundlag har vi for at se forskel på godt og skidt? Og hvad gør vi når valget står imellem pest og kolera?

I løbet af foredraget gives en introduktion til fire forskellige etiske positioner med hver deres svagheder. Vi får ligeledes indsigt i væsentlige standpunkter, der beskriver hvorfor mennesket i det hele taget er et moralsk væsen. Herefter præsenteres etiske dilemmaer, som vi alle kender, med plads til eftertanke og debat.

Sogneklub

Der vil være "Spis med din nabo" den 26/8 kl. 18:30. Tilmelding skal ske senest 12/8 til graver Jane Pallesen på telefon/sms til 21 30 88 76. Der er begrænsede pladser. Pris 60 kr.- pr. voksen, halv pris for børn over tolv. Børn under tolv spiser gratis. Betaling sker samme aften enten kontant eller ved mobilepay. Vi glæder os til samværet

 

 

Kalender